Den seneste uge har vi diskuteret den lønfest, som det offentlige ifølge Sophie Løhde har været til de seneste år, men hvordan hænger det egentlig sammen, hvis man løfter blikket fra Finansministeriets regnemaskine? Ja, så er det ren talmanipulation, og det kan kun lade sig gøre, fordi man tager skyklapperne på og (bevidst?) vælger en meget kort periode i beregningen af lønudviklingen.
Men hvis man kigger lidt længere tilbage, så ser det anderledes ud, og dermed kan man se, at lønningerne følges ad.
Og hvis vi nu kigger endnu længere tilbage, ja, så ville Løhde opdage, at det ser helt anderledes ud, og at sygeplejersker på ingen måde har været med til en lønfest af den simple årsag, at vi ikke er inviteret. Invitationen kan vi kigge langt efter og det alene pga. vores køn.
Sygeplejersker (m/k) er nemlig stadig underlagt en mandschauvinisme, som blev cementeret i 1969, hvor tjenestemandskommissionen fastsatte kvinders lønniveau til 18 procent under det lønniveau, som mænd med tilsvarende uddannelser skulle have.
Og hermed ville Sophie Løhde opdage, at hun som politisk ansvarlig for Moderniseringsstyrelsen på ingen måde lever op til hendes egen regerings høje ambitioner om et samfund med ligestilling mellem kvinder og mænd.
Så hvis der skal rettes op på det og de flotte ord om ligestilling som forudsætning for den enkeltes frihed og muligheder, så er tiden inde til at tage vores krav om ligeløn alvorligt.
Og så ville Moderniseringsstyrelsen leve op til sit navn og gøre op med forældede forestillinger om forskel på kvinder og mænds løn.
Skriv et svar