Vi er ved at indrette et sundhedsvæsen, som er udstyret med maskingeværer i form af sundhedsprofessionelle, der ’affyrer’ information til patienter. Fordi de simpelthen ikke har tid til andet.
– bragt i min blog på DSR.dk 18. februar 2016
Jeg er ved at tage universitetspædagogikum, og har derfor min hjerne sporet ind på pædagogik. I den forbindelse er jeg blevet optaget af begrebet ’tankpasserpædagogik’.
Tankpasserpædagogik afspejler sig i en undervisningsform, hvor eleven opfattes og fastholdes som passiv modtager af et bestemt stof. De fleste af os har nok været udsat for denne form for pædagogik i vores møde med uddannelsessystemet, og mange af os er nok også enige om, at det ikke stimulerer til læring?
Efterhånden betragtes læring også som noget, der ikke blot kan påføres den enkelte, som når ”tankpasseren” fylder brændstof på bilen, for selvom underviseren formidler viden og information til de studerende, sker der ikke en automatisk påfyldning af ’læring’ hos den studerende. Men alligevel finder den form for pædagogik stadigvæk sted mange steder, ikke blot på uddannelsesinstitutionerne, men den har også fundet vej andre steder, fx sundhedsvæsenet, når patienter og pårørende skal informeres og vejledes.
Såvel som på uddannelsesinstitutionerne diskuteres der i sundhedsvæsenet også pædagogik og kommunikation, og her er der også enighed om, at der skal andre metoder til, når patienter skal informeres og vejledes, men alligevel sniger der sig noget ind, der minder om tankpasserpædagogikken i form af maskingeværsinformation.
Maskingeværsinformation. Jeg har selv konstrueret ordet med lidt hjælp fra en deltager i et forskningsprojekt, som kunne fortælle, hvordan hun havde oplevet at blive informeret af en jordemoder lige efter fødslen af hendes barn. Situationen finder sted lige efter kvindens fødsel. Hun skal føde ambulant, dvs. hun skal udskrives fra fødegangen, og er ca. på fødegangen 5 timer efter fødslen. Her er, hvad hun sagde om sin oplevelse:
’Ja, jeg kan ikke huske det halve af det, hun sagde – jeg sagde bare ja, og tænkte bare jeg snart må sove. Ja, men der er vel noget, hun bare skal sige, inden vi går. Og det var alt det, hun lirede af. Det var ligesom et maskingevær’.
Eksemplet er ikke enestående, men et billede på hvordan flere forældre (og måske patienter i det hele taget?) oplever den korte tid, de er indlagt, typisk trætte, fysisk udmattede efter fødslen. Tiden er knap, for efter 4-6 timer skal de udskrives, og der er meget, der skal fyres af. Og derfor tages maskingeværet i brug.
Og det virker jo paradoksalt, når der samtidig er fokus på, at vi skal skabe et patientcentreret sundhedsvæsen. Mange steder er der også fokus på patientcentreret kommunikation (1).
Patientcentreret kommunikation handler om at være i dialog med patienten for derved aktivt at afdække den enkelte patients behov for information og følelsesmæssig støtte (2). Det er jo det modsatte af maskingeværsinformation. Hvorfor sker det så? Handler det om at de sundhedsprofessionelle ikke er dygtige nok? Ikke har lært om sundhedspædagogik? Nej, er min påstand, der er andre ting på spil.
For det første tror jeg, at det handler om standarder. De sundhedsprofessionelle skal leve op til diverse standarder og tjeklister, og her er det, at flere nok parkerer den sunde fornuft og blot informerer, fordi de skal kunne vinge af, at de har informeret patienten. Velvidende, at patienten ikke kan kapere alt den information.
For det andet giver rammerne i sundhedsvæsenet kun mulighed for maskingeværsinformation. Vi er ved at indrette et sundhedsvæsen, som er udstyret med maskingeværer i form af sundhedsprofessionelle, der ’affyrer’ information til patienter. Fordi de simpelthen ikke har tid til andet. Patienterne er jo nærmest ikke kommet indenfor døren, førend de er ude igen. Og patientcentreret kommunikation tager tid. Og det er der ikke tid til med accelerede forløb, ambulant behandling og endagskirurgi.
Maskingeværsinformation er et godt eksempel på, at der er brug for, at vi flipper den måde, vi kommunikerer med patienterne på, idet de korte indlæggelsesforløb i deres nuværende form rummer flere barrierer end muligheder for at kommunikere patientcenteret.
1. Fx Sygehus Lillebælt http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm361199
2. Indikatormål for ”patientinddragelse” – teoretiske og metodiske overvejelser 13. april 2015. CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2015