Regeringen bebuder, at færre danskere skal betale topskat, alt imens der bliver færre hænder på landets sygehuse. De færre hænder har fået klinikchefen på landets største fødeafdeling, Morten Hedegaard, til at gå i protest. Han vil ikke længere sove dårligt om natten. Jeg forstår ham. Jeg er selv en del af sundhedsvæsenet, og jeg tror, at alle vi, der har erfaring med sundhedsvæsenet indefra, har oplevet søvnløse nætter som følge af vores arbejde.
Jeg har været en del af det offentlige sundhedsvæsen i 20 år, og har oplevet en del besparelser. Som konsekvens har vi enten måtte løbe stærkere og været lidt mere forjagede eller måtte omprioritere og effektivisere. Men vi kan ikke effektivisere os ud af alt. Politikerne skal vide, at vi prøver, så vi kan geare os til mindre budgetter og færre sengepladser, alt imens der kommer flere patienter. Det løser bare ikke hele problemet. Det vidner Morten Hedegaards beslutning om. Besparelserne har en pris. Både for patienter og ansatte.
I den aktuelle sag, som blev dråben for Morten Hedegaard, skulle hospitalerne i Region Hovedstadens finde besparelser og omprioriteringer for 640 millioner kroner. Og ingen kan friholdes, når der skal findes så store besparelser, fortæller formanden for Region Hovedstaden: Hverken de medicinske patienter, psykiatrien eller kræftområdet.
Vi kan lige så godt vænne os til det, for færre danskere skal betale topskat, registreringsafgiften skal sættes ned og grundskylden fastfryses. Hvordan de ansvarlige politikere stadig kan sove godt om natten er mig en gåde, men måske skyldes det drømmen om skattelettelser og billigere biler?
Skriv et svar