Her kan du læse om min baggrund og om de erfaringer og kompetencer, jeg tager med mig i hvervet som næstformand i DSR.
Derfor er jeg sygeplejerske
Jeg er blevet sygeplejerske, fordi jeg allerede som helt ung blev meget optaget af den angstprovokerende men også dybt meningsfulde vekselvirkning mellem at have et stort ansvar i omsorgen for helt konkrete andre mennesker og så det at reflektere over sin praksis og skabe forandringer.
Ønsket om at forstå vores praksis som sygeplejersker og at forbedre vilkår for sygepleje var også baggrunden for, at jeg læste videre og tog først en kandidatgrad og siden en ph.d. i sygeplejevidenskab.
Hele tiden har mit fokus været konkrete forbedringer af praksis, således også i mit ph.d.-projekt, der tog udgangspunkt i forringelser på barselsområdet i 2010, hvorefter kvinder skulle føde ambulant.
Jeg gennemførte et brugerdrevent innovationsprojekt med forældre og sundhedsprofessionelle, som resulterede i en app til understøttelse af forældres behov for viden og dialog i den tidlige barselsperiode. App’en blev en succes og er i brug i hele Region Syddanmark.
Nerven i mit virke som sygeplejerske og forsker vil derfor altid være muligheden for at undersøge vilkårene for vores praksis og dernæst sætte forandringer til det bedre i gang.
Det er også derfor, jeg nu stiller op til hvervet som næstformand i DSR.
Derfor er jeg politisk aktiv
Allerede som helt nyuddannet sygeplejerske begyndte jeg at ytre mig i den offentlige debat om sygeplejens vilkår i det danske samfund, først et indlæg, så en kronik i Politiken og så en debatbog i 2003, der ligefrem kom til at hedde “Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen”.
Jeg kom med mine drømme og forventninger til sygepleje og blev konfronteret med virkeligheden i form af mangel på personale, et stort pres på de nyuddannede mv. For mig var det en anstødssten til at tage konstruktivt og kritisk fat og løfte mit medansvar for at løfte udviklingen i den rigtige retning.
Mine politiske børnesko trådte jeg som TR og som medlem af Hovedstadens Amtskreds i DSR fra 2003-2007. Min næste politiske løbebane blev fra 2010 til 2017, hvor jeg var aktiv og blev en central og offentligt synlig aktør på det børnepolitiske område. Aktivisme og protester over voldsomme besparelser på børnepasning gjorde mig til formand for forældreforeningen FOLA. Det var i særlig grad i denne periode, jeg opbyggede erfaringer med medieoptræden, politisk lobbyisme og det at blive ved med at forfølge en vigtig dagsorden (flere ressourcer til børneområdet) år efter år, indtil det giver effekt.
Derfor kan jeg udfylde rollen som næstformand i DSR
Der går en rød tråd gennem mit virke som sygeplejerske, politisk aktiv, underviser, uddannelsesleder og forsker i sygepleje. Den røde tråd er viljen til grundigt og nysgerrigt at undersøge sygeplejerskers praksis og dernæst sætte forandringer til det bedre i gang.
Da jeg i 2017 trak mig tilbage som central græsrodspolitisk aktør på børneområdet, var det derfor med en klar plan om at vende tilbage til det aktive politiske arbejde i DSR og her udnytte de indsigter, erfaringer og netværk, som jeg særligt opdyrkede i min tid som formand for forældreorganisationen FOLA. Planen lykkedes i 2017, da jeg blev valgt ind i kredsbestyrelsen i Kreds Syddanmark.
Som formand for FOLA oplevede jeg, hvordan vi i årene op mod folketingsvalget i 2011 kunne lykkes med at sætte børne- og familiepolitik og særligt personaleressourcer i daginstitutioner på den politiske dagsorden i en grad, så den blev skrevet ind i regeringsgrundlaget på dette tidspunkt og sidenhen kom på finansloven med gentagne ressourceløft af området.
Jeg vil bruge mine erfaringer, min vedholdenhed og de evner, jeg har trænet i denne periode direkte, når jeg forhåbentligt bliver næstformand for DSR. Hvad skal der til for at lykkes med fagpolitiske dagsordner som fx højere løn eller bedre normeringer? Min erfaring er, at ihærdighed og saglighed giver direkte adgang til lobbyisme – altså direkte adgang til ministre og politiske ordførere.
Jeg har brugt min utålmodighed og dedikation til i det offentlige rum igen og igen at gøre opmærksom på problemstillinger. Sideløbende har jeg brugt min vedholdenhed og evne til at holde hovedet koldt og se ting fra mange sider, når man skal vedligeholde netværksrelationer til de politiske beslutningstagere og vedholdende blive opfattet som en seriøs samtalepartner. Min erfaring er, at balancen mellem utålmodig dedikation og vedholdende, saglig diplomati og lobbyisme virker.
—