De sidste fire år har jeg været næstforkvinde i DSR. Det har givet mig en ret solid politisk erfaring. Jeg har arbejdet med forhandlinger, kampagner, medlemsinvolvering, organisering og interessevaretagelse med direkte adgang til ministre og politiske beslutningstagere på Christiansborg.
Derfor er jeg sygeplejerske
Jeg er blevet sygeplejerske, fordi jeg allerede som helt ung blev meget optaget af den angstprovokerende men også dybt meningsfulde vekselvirkning mellem at have et stort ansvar i omsorgen for helt konkrete andre mennesker og så det at reflektere over sin praksis og skabe forandringer.
Jeg læste videre på deltid, mens jeg arbejdede som sygeplejerske på fuld tid og tog først en kandidatgrad og siden en ph.d. i sygeplejevidenskab.
Hele tiden har mit fokus været konkrete forbedringer af praksis, således også i mit ph.d.-projekt, der tog udgangspunkt i forringelser på barselsområdet i 2010, hvorefter kvinder skulle føde ambulant. Jeg gennemførte et brugerdrevent innovationsprojekt med forældre og sundhedsprofessionelle, som resulterede i en app til understøttelse af forældres behov for viden og dialog i den tidlige barselsperiode. App’en blev en succes og er i brug i hele Region Syddanmark.
Nerven i mit virke som sygeplejerske og forsker vil derfor altid være muligheden for at undersøge vilkårene for vores praksis og dernæst sætte forandringer til det bedre i gang. Det er også derfor, jeg nu genstiller op til hvervet som næstformand i DSR.
Derfor er jeg politisk aktiv
Allerede som helt nyuddannet sygeplejerske begyndte jeg at ytre mig i den offentlige debat om sygeplejens vilkår i det danske samfund, først et indlæg, så en kronik i Politiken og så en debatbogi 2003, der ligefrem kom til at hedde “Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen”.
Jeg kom med mine drømme og forventninger til sygepleje og blev konfronteret med virkeligheden i form af mangel på personale, et stort pres på de nyuddannede mv. For mig var det en anstødssten til at tage konstruktivt og kritisk fat og løfte mit medansvar for at påvirke udviklingen i den rigtige retning.
Mine politiske børnesko trådte jeg som TR og som medlem af Hovedstadens Amtskreds i DSR fra 2003-2007. Min næste politiske løbebane blev fra 2010 til 2017, hvor jeg var aktiv og blev en central og offentligt synlig aktør på det børnepolitiske område. Aktivisme og protester over voldsomme besparelser på børnepasning gjorde mig til formand for forældreforeningen FOLA. Det var i særlig grad i denne periode, jeg opbyggede erfaringer med medieoptræden, politisk lobbyisme og det at blive ved med at forfølge en vigtig dagsorden (flere ressourcer til børneområdet) år efter år, indtil det giver effekt.