Kære Dimittender,
Et stort tillykke!
Det er en ære at få lov til at tale til jer på jeres store dag.
I står nu her med jeres nyerhvervede bachelorgrad I sygepleje. I er sygeplejersker, og det største tillykke med det!
Og udover tillykke er det også på sin plads at sige TAK! Et stort TAK fordi at I valgte lige netop den vej. Der er brug for jer derude.
Allerede nu mærker vi manglen på sygeplejersker. Derfor er vi som faggruppe også ret meget på politikernes læber lige nu.
Det viser, at sygeplejersker er helt essentielle for danskernes liv og velfærd. Og derfor er det så vigtigt, at I netop valgte denne her vej.
Udover at sige tillykke – og TAK – er det noget som jeg gerne vil indprente jer i dag.
En lille sætning som jeg håber, at I vil tage med jer.
Viden er magt
Jeg vil have at I husker den sætning af tre grunde.
For det første fordi I nu, hvor I er trådt ind i rækken af sygeplejersker, er en del af historien om hvordan sygeplejerskeuddannelsen blev født ud af kampen om ligestilling og faglig selvstændighed.
For det andet fordi I som sygeplejersker repræsenterer viden, som ofte bliver ringeagtet i forhold til viden som kan måles og vejes. Kvalitativ viden. Erfaringsbaseret viden. Det faglige skøn.
Og for det tredje fordi jeg vil opfordre jer til at bruge den viden I får som sygeplejersker til at skabe en nødvendig forandring i vores sundhedsvæsen.
Jeg vil starte med at fortælle jer historien om hvordan der er kæmpet for retten til uddannelse.
Uanset hvordan vejen frem mod uddannet sygeplejerske har været for jer hver især, om den har været nem, svær, en kamp, retlinet eller snirklet – så har I det tilfælles, at I nu – også – er bærere af sygeplejefagets historie, hvor vejen til, at en sygeplejerske i dag er professionsbachelor har været alt andet alt andet end tilfældig og alt andet end nem!
Det har været en kamp for retten til uddannelse, en kamp for akademisering af sygeplejefaget, og det har ikke mindst været en kamp for sygepleje som et selvstændigt fag.
Netop fordi viden er magt, og nogle mente, at sygeplejersker ikke skulle have viden og dermed magt.
Nu er der heldigvis flere mænd her i dag, men vi kan ikke komme udenom, at sygeplejefaget gennem det meste af sine formative år har været et kvindefag.
Derfor er vores historie også en væsentlig del af historien om kvinders vilkår og frigørelse.
Hør her, hvad Bock, en lægelig autoritet skrev om pigers opdragelse i 1852 og læg mærke til, hvordan lærdom fremstilles som noget usundt for kvinder:
De unge piger skal have naturlig motion gennem husarbejde i hjemmene, i stedet for at sidde i ubekvemme møbler med dårlig belysning. [Husarbejdet er en god legemsøvelse, der giver den unge kvinde…] varme i blodet, kraft i hendes årer og befrier hende for den sygelige kulde og matte bleghed, som hun samler i tilgift til sin lærdom (…).
Citatet er fra Birgitte Possings bog “Argumenter imod kvinder”, hvor hun fortæller historien om, hvordan argumenterne imod kvinder op igennem tiden er blevet brugt til at forhindre kvinders frigørelse.
De unge, ugifte kvinder kunne ikke komme ind og få en videregående skolegang. De der havde de drømme, stødte på en mur af modstand.
Og heldigvis for os, var der stærke kvinder som Natalie Zahle og Mathilde Fibiger, som kæmpede for retten til uddannelse.
Og omtrent samtidig begyndte kampen for en sygeplejerskeuddannelse.
Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening blev stiftet i 1899 blandt andet med det formål at skabe bedre uddannelse.
Men det var ikke nemt, fordi der blev stillet spørgsmålstegn ved om der overhovedet var brug for det.
Lægerne var med på, at sygeplejerskerne skulle uddannes, så længe det begrænsede sig til praktisk oplæring og en smule teori. For samtidig var der også en frygt for, at de uddannede sygeplejersker ville optræde lidt for selvstændigt og ligefrem blande sig i behandlingen 2 !
I 1933 lykkedes det endelig at få godkendt en ensartet treårig uddannelse og dermed kom autorisationen også.
Senere i 1950’erne begyndte diskussionerne om selvstændiggørelse af faget, og flere mener, at ’videnskabelig baseret sygepleje’ kunne være med til at udvikle sygeplejen henimod et selvstændigt fag. Et halvt århundrede senere, helt op i 00’erne slås det fast, at sygeplejerskeuddannelsen er en selvstændig profession og uddannelsen skal være en professionsbacheloruddannelse.
Alligevel har vi den dag i dag som sygeplejersker ikke et selvstændigt virksomhedsområde, selvom vi uddannes til selvstændigt at kunne håndtere både grundlæggende og komplekse situationer i sygepleje.
Den første grund til, I skulle huske sætningen viden er magt var, at uddannelse er noget, som vi har skulle kæmpe for. Den næste, jeg nævnte var, at en vigtig del af den viden der kendetegner sygeplejen, den kvalitative og erfaringsbaserede viden, ofte ringeagtes i forhold til den viden, der handler om ting, som kan måles og vejes.
Som professor i psykologi Svend Brinkmann påpeger, så eksisterer der et evidenshieraki, som placerer randomiserede kontrollerede eksperimenter som ’The golden standard.’ Ekspertviden og kvalitativ forskning er placeret på bundniveauet. Som Brinkmann påpeger, så er de stringente kriterier anvendelige i forhold til bestemte forskningstraditioner som fx biomedicinsk forskning. Men når kriterierne bruges til andre former for forskning, ender det med at fx kvalitativ forskning bliver marginaliseret.
Han påpeger yderligere:
Hele denne dagsorden baseret på ’hvad der virker’ truer således med at marginalisere kvalitativ forskning, som ikke undersøger, hvad der virker, men snarere hvordan noget virker
Derfor skal vi som sygeplejersker kæmpe for viden som kan gøre os klogere på hvordan patienter oplever at blive behandlet, for selvom undersøgelser om hvad der virker, fx behandling af sygdomme, er vigtige, så er det ligeså vigtigt at vide hvordan noget virker.
Men udover forskningsviden af både kvantitativ og kvalitativ karakter, har I som sygeplejersker jo også brug for andre former for viden, og her er der hjælp at hente hos en af de allerstørste filosoffer, nemlig Aristoteles.
Han inddelte kundskab i tre områder. Episteme, den form for viden som ikke kan være anderledes. Det kan være den teori eller forskning, som I tilegner jer på skolebænken. Techne, som kan oversættes med færdigheder. Det kan være at anlægge et pvk eller give en injektion. Jeres håndelag, alle de mere instrumentelle sygeplejeopgaver. Og så er der phronesis, som er handlingslivets kundskab. Den er kendetegnet ved at overveje, hvilke handlinger, som er gode for mennesket. Det er en form for moralsk viden, som kræver overvejelse. Det som I gør hver eneste gang, I møder en patient eller borger, overvejer hvad der vil være rigtigt for lige det her menneske. Det er en viden som ikke kan besiddes på forhånd, det er det som sker i den enkelte situation, hvor I bruger jeres faglige skøn. Det er her I drager omsorg for den enkelte.
En anden og nutidig filosof Jakob Birkler har for nylig slået et slag for omsorgen:
Vi har fået en næsten uendelig række af nye behandlingsmuligheder. Det er kun godt. Men hvis vi glemmer omsorgen undervejs, kan det ende desto mere skidt. Omsorgen kan let reduceres til noget sekundært, forhastet eller noget andre og især de pårørende må tage sig af. Men omsorgen er et grundlæggende blik for det menneske vi forsøger at hjælpe
Han slutter sit skriv af med at fremhæve, at sygeplejersker er uddannet til at yde omsorg, men at vi sjældent har gode rammer og mulighed for det.
Jeg kan ikke andet end at være fuldstændig enig med Jakob Birkler, det handler om prioritering i sundhedsvæsenet, og det fører mig til min sidste pointe –min tredje begrundelse for, hvorfor I skal huske sætningen ’viden er magt’:
I skal bruge jeres viden om fx nedprioritering af omsorg og tid til den enkelte. Og I skal fortælle hvad det gør ved sygepleje.
Med andre ord: I skal bruge jeres viden til at ytre jer om de vilkår, som I har at yde sygepleje under – og I skal bruge jeres viden til at skabe forandringer.
Så selvom det kan være svært så husk, at vi kan være med til at påvirke fremtiden, men det gør vi ikke ved at acceptere urimelige vilkår, men igennem kritik.
For som Marx påpegede
… we do not anticipate the world dogmatically, but rather wish to find the new world through criticism of the old….
Og det er her at I skal bruge jeres viden til at være med til at forandre. Og husk viden er magt!
Kære dimittender, kære sygeplejersker, kære kollegaer, jeg vil slutte af med endnu engang at ønske jer tillykke, og ønske jer held og lykke og håbe, at I med jeres viden får magt til at gøre en forskel for patienter, for faget og for fremtiden.
For I er fremtidens sygeplejersker. TILLYKKE.
Skriv et svar