Løn, fag og fællesskab
Med din stemme på mig som forperson får du en ildsjæl med lige dele klinisk erfaring, høj faglighed og politisk gennemslagskraft. Jeg evner den vedholdende tålmodighed ved forhandlingsbordene, som skal til for at skabe egentlige forbedringer af din løn og dine arbejdsvilkår som sygeplejerske.
I fagbevægelsen ved vi, at løn og rettigheder ikke kommer dumpende ned fra himlen. At sygepleje overhovedet er et selvstændigt fag, er et resultat af 125 års hårdt arbejde i DSR og med sygeplejersker af alle slags i front.
Der er stadig urimeligt lang vej til en rimelig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Kampen begyndte ikke ved sidste overenskomstforhandling, og den vil heller ikke være vundet efter den næste.
Men sammen har vi opnået et helt nyt gennembrud de seneste år: Vi har fået politikerne til at erkende åbent, at sygeplejersker skal have mere i løn. Det er et momentum, som jeg vil arbejde for at udnytte med fasthed og omtanke.
Løn er vores vigtigste kamp lige nu
For os sygeplejersker er en bedre løn langt fra det eneste udestående, vi har med arbejdsgivere og politikere. Vi skal også have bedre arbejdsvilkår, faste normeringer og bedre uddannelser.
Vi har desværre set, hvordan mange bliver syge af at gå på arbejde. Derfor vil jeg arbejde for, at vi får en fastsat normering – én af vejene frem mod et mere sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man som sygeplejerske føler sig tryg og har tid til at udføre sygepleje.
Men lige nu er kampen for en mere retfærdig løn min førsteprioritet. Det er vildt uretfærdigt, at vi hver dag redder liv for en løn, der er 5.000 kroner lavere end en skolelærers – kun fordi vi arbejder i et traditionelt kvindefag.
Frem mod trepartsforhandlinger og OK24 har vi skabt et momentum for bedre løn, der skal udnyttes. Det er yderligere forstærket af den alvorlige mangel på sygeplejersker.
Vi ved godt, at en bedre løn vil give os flere kolleger. Og vi ved, at flere vil vælge at uddanne sig i vores fag. Nu skal vi have politikerne overbevist om det samme. De og danskerne har brug for os som aldrig før.
Vores fag rummer nøglen til fremgang
Vi sygeplejersker brænder for vores fag. Vi kan lide vores job, fordi vi giver livsvigtig pleje og omsorg til patienter i sårbare situationer i deres liv.
Men vi kan også lide vores job, fordi det kræver, at vi hver eneste time udfører højt specialiserede opgaver. Opgaver, som kun kan udføres af sygeplejersker på et grundlag af enorme mængder af viden, dømmekraft og erfaring.
Kampen for uddannelse og anerkendelsen af sygepleje som et autoriseret fag bandt os sammen for 125 år siden, da DSR blev stiftet.
Men fordi der nu er alvorlig mangel på sygeplejersker, ønsker arbejdsgivere og politikere at udhule vores faglighed. Man vil flytte rundt på os som ludobrikker og få andre til at udføre vores job. Sammen med jer vil jeg sætte en stopper for det!
Sygepleje kræver mere end et ”kvindeligt omsorgsgen”. Men så længe dét er den udbredte fordom om sygepleje, er det for nemt for politikere og arbejdsgivere at gennemføre skadelige lappeløsninger. Derfor vil jeg kæmpe hårdt for at komme af med netop den fordom!
DSR – et fællesskab, der kæmper for alle sygeplejersker
For mange har de senere år meldt sig ud af DSR. Vi skal have samlet sygeplejersker om vores fælles sag igen. Det er afgørende, at vi styrker vores fællesskab og nytænker de måder, vi arbejder sammen på og skaber engagement. Sammen med jer vil jeg arbejde for, at vi finder den rigtige vej frem.
Den danske model er ikke perfekt, men den har været med til at sikre os indflydelse og medbestemmelse – ikke kun til overenskomstforhandlinger, men hver eneste dag på den enkelte arbejdsplads.
Alle sygeplejersker skal kunne se sig som en del af fællesskabet i DSR og føle sig repræsenteret af DSR. Det er min ambition!