Kære sygeplejerske,
Gennem mine 18 år som sygeplejerske har den røde tråd i mit arbejde været at udvikle sundhedsvæsenet til gavn for patienterne, kæmpe for bedre vilkår for sygeplejersker og arbejde for bedre uddannelse. Den samme røde tråd vil jeg forfølge med fagpolitiske virkemidler, hvis du vælger mig som næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Flere sygeplejersker
Vi skal have bedre normeringer og bedre tilrettelæggelse af vores arbejdstid. De to ting er blandt de vigtigste at opnå, hvis vi for alvor vil forbedre sygeplejerskers arbejdsvilkår.
Der er for få sygeplejersker til for mange patienter, og det er bogstaveligt talt et spørgsmål om liv eller død. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem patienters dødelighed og manglende sygepleje.
Når du har for få kolleger som sygeplejerske, er konsekvensen for dig et stærkt forringet arbejdsmiljø. Det kan ingen være tjent med. Du bliver stresset af at gå på arbejde, og du kan ikke få dit liv med familie og fritid til at harmonere med dit arbejdsliv, når du bliver kaldt ind på fridage og forstyrret i din fritid.
Jeg vil arbejde for, at vi får flere sygeplejersker til at løfte de stadigt flere og mere komplekse sundhedsopgaver i samfundet. Det vil gavne patientsikkerheden, borgernes sundhed og dine muligheder for som sygeplejerske at have et arbejde, som giver dig glæde, mening og tilfredshed. Det vil tilmed være en samfundsøkonomisk investering, der sparer samfundet penge på sigt.
Men sygeplejersker hænger ikke på træerne. I 2025 vil der mangle 6600 sygeplejersker. Det er en virkelig stor udfordring for faget såvel som for folkesundheden. Som sygeplejersker og som fagforening har vi et stort ansvar for at vise de rigtige veje til at løse udfordringen.
Jeg vil kæmpe for, at vi uddanner flere sygeplejersker, bringer sygeplejerskes egentlige kompetencer bedre i spil, og at vi sørger for at bruge teknologier klogt til at aflaste sygeplejerskerne i det daglige arbejde. Det kræver innovation, hvor sygeplejersker skal være med til at udvikle løsninger til fremtidens sundhedsvæsen.
Mere uddannelse
Normeringer gør det ikke alene, og derfor er det vigtigt at der konstant er fokus på uddannelse, således at vi har en sygeplejerskeuddannelse af høj kvalitet, hvor de studerende har gode læringsbetingelser, både i den teoriske undervisning på uddannelsesstedet og i deres praktikforløb i klinikken.
Sygeplejersker skal udover den solide grunduddannelse have bedre muligheder for at kunne efter- og videreuddanne sig, da de mange nye komplicerede pleje- og behandlingsopgaver kræver, at sygeplejersker konstant tilegner sig nye kompetencer.
Derfor skal arbejdsgiverne forpligtes til at sørge for gode muligheder for efter- og videreuddannelse, således at du som sygeplejerske har de rette kompetencer, og ikke mindst, at der etableres stillinger, hvor sygeplejersker med efter- og videreuddannelse får sat deres kompetencer i spil.
Dine kompetencer som sygeplejerske skal anerkendes og bruges i det daglige arbejde til gavn for patienterne og samfundet – og til gavn for dit arbejdsliv. Med andre ord: som sygeplejersker skal vi bruges til det, vi er uddannet til – og vi skal hele tiden udvikle vores fag. Det er derfor også vigtigt, at ledere af sygepleje både kan og vil arbejde for, at alle sygeplejerskes evner og faglighed kommer fuldt ud i spil i det daglige arbejde.
Vi har brug for sygeplejersker med et højt uddannelsesniveau og ikke mindst forskerkompetencer. Uddannelse og forskning er afgørende for fagets fortsatte udvikling. Sygeplejeforskning er godt på vej, men det er nødvendig med langt bedre vilkår for sygeplejersker, der ønsker at videreuddanne sig og forske. Der skal være bedre betingelser og en tydeligere politisk satsning på forskning inden for sygeplejen, hvis vi skal indfri vores ambitioner om, at sygepleje udøves på et forskningsbaseret grundlag.
Løn som fortjent
Sygeplejerskers løn skal afspejle vores uddannelsesniveau og det stadigt større samfundsansvar, vi påtager os som sundhedsprofessionelle. Det gør den på ingen måde i dag. Vi får væsentligt mindre i løn end andre sammenlignelige grupper, og sådan har det været i mere end 40 år. Det er på høje tid, at sygeplejersker får en løn, som bedre afspejler vores værdi for samfundet, og som ikke reflekterer forældede kønsroller.
Den egentlige historiske årsag til sygeplejerskes lave løn er, at alle sygeplejersker for 40 år siden nærmest pr. definition var kvinder, at kvinder dengang ikke blev anset som hovedforsørgere i familien, og at de derfor ikke havde ’behov’ for samme aflønning som ’mandlige’ professioner i det offentlige. Det er skammeligt, at kønsroller, som ingen ved deres fulde fem i dag støtter op om, alligevel definerer arbejdsvilkår for sygeplejersker i 2018, uanset om de er mænd eller kvinder.
Hvis sygeplejersker skal komme i nærheden af at få en løn som fortjent, så kræver det handling, og det kræver politisk handling. Det kræver viljen til gennemgribende ændringer, der griber fat i de grundlæggende kønsstrukturer, så vi opnår lighed mellem kønnene.
Som næstformand i DSR vil jeg bruge mine dokumenterede evner til stædigt og vedholdende at skabe politisk opmærksomhed om en sag. Sammen med tillidsvalgte i DSR vil jeg arbejde stædigt i den offentlige debat, gennem politisk lobbyvirksomhed og gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, indtil de uretfærdige lønvilkår for sygeplejersker er forbedret.
En stærk fagbevægelse består af stærke fællesskaber
Jeg tror på, at fremtidens fagbevægelse skal prioritere udvikling af faget og sikring af sygeplejerskers rettigheder lige højt – og lige højt vil sige lige tårnhøjt! Jeg tror også, at de to ting hænger uløseligt sammen, for et stærkt sygeplejefag giver os langt større chancer for at beholde og udbygge vores tilkæmpede rettigheder på nutidens og fremtidens arbejdsmarked.
Hvordan skal vi gøre det? Gennem handlekraftige fællesskaber. Hvad betyder handlekraftige fællesskaber? Det betyder arbejdsgrupper og et væld af medlemsinddragende processer og dynamikker, som skal understøttes af og involvere hele DSR, kredsene, tillidsrepræsentanterne og medlemmerne.
Hvorfor er handlekraftige fællesskaber vigtige? Fordi det kun er gennem handlekraftige fællesskaber, vi som sygeplejersker selv kan udvikle faget og sætte retningen for en moderne sygepleje til gavn for samfundet. Fordi det kun er gennem handlekraftige fællesskaber, vi får øje på alle de meget forskellige vilkår og behov, som skal løftes for forskellige grupper af sygeplejersker. Fordi det kun er gennem handlekraftige fællesskaber med fagligheden i fokus, at vi får involveret flere og flere sygeplejersker i fagforeningens arbejde med at løfte vores vilkår. Og endeligt, fordi det kun er gennem handlekraftige fællesskaber, at vi kan få et stærkt og synligt fag, der gennem evidensbaserede argumenter kan vinde de politiske kampe om bedre vilkår for løn mv.
Vi skal fortsætte med at være sammen som DSR, så sygeplejersker oplever at være en del af et handlekraftigt fællesskab, hvor der er et aktivt medlemsdemokrati. Her spiller de tillidsvalgte på arbejdspladserne en afgørende rolle, da de har fingeren på pulsen i forhold til hvad der rører sig hos den enkelte sygeplejerske.
—